At være pårørende

Det kan være rigtigt svært at være pårørende til en person med en psykisk sygdom. At stå på sidelinjen og se til, at et menneske, som man holder af, har det dårligt, kan nogle gange opleves værre, end hvis man selv har det dårligt. Man kan føle sig totalt magtesløs, fordi man ikke ved, hvad som foregår, og hvordan man skal hjælpe.

Man kommer desuden uvægerligt i mange dilemmafyldte situationer, når man er pårørende. Hvem skal man fx tage hensyn til, når ens nærtstående (den person, som er psykisk syg) har behov for hjælp i situationer, som af den ene eller anden grund, ikke passer en så godt? Det kan fx være en situation, hvor ens nærtstående har behov for at tale i telefon med en, men hvor man ikke kan overskue det. Eller det kan fx være i en situation, hvor man bliver spurgt om at komme med til et møde på hospitalet, men hvor tidspunktet ikke passer ind i ens kalender. Hvem skal man tage hensyn til i sådanne situationer? Ens nærtståendes behov? Ens egne behov? Ens families behov? Ens arbejdsplads behov?

Mange pårørende vælger at tage hensyn til deres nærtståendes behov – også selvom de selv bliver slidt ned i processen. Det er helt naturligt at ville gå gennem ild og vand for de mennesker, som man holder af. Men du hjælper ikke din nærtstående, hvis du selv ender med at blive nedslidt. Som pårørende har du øget risiko for at få stress, angst og depression som følge af dit omsorgsgivende arbejde. Blandt andet derfor, er det vigtigt, at du får hjælp til at håndtere din pårørenderolle på en måde, hvor du også tager hensyn til din egen sundhed.

Pårørendehæfte

Vi har lavet et pårørendehæfte, som beskriver nogle af de udfordringer, som man møder som pårørende. Hæftet giver endvidere nogle bud på, hvordan man kan arbejde med ens rolle som pårørende. Du kan få hæftet i rådgivningen, eller du kan læse det her